I den narrative tilgang er det fortællingen om oplevelser og udfordringer, der afgør, om vi forstår dem positivt eller negativt. De historier og overbevisninger, vi har med os, og som vi gennem livet har dannet os, tillært os og kopieret fra andre, præger den måde, hvorved vi forstår og møder verden. Ved at blive klogere på vores fortælling og forståelse af verden, kan vi lettere ændre og udvikle vores adfærd og vælge at redefinere og forstå situationer på ny.

Den narrative samtale er en samtale, hvor vi undersøger problemhistorien og dens indflydelse på vores liv, men vi undersøger og udforsker også andre historier, der går i andre retninger for at se nye muligheder. Det er også her, at vi lærer at forstå, hvordan en oplevelse kan forstås forskelligt alt efter, hvem man er og at genfortællingen af den, vil være forskellig fra person til person.

Systemisk tænkning har som grundantagelse, at intet kan forstås isoleret. Tanker, idéer og budskaber i et system (f.eks. i en familie, et parforhold eller på en arbejdsplads) optræder altid i kredsløb, og påvirker hinanden. Ændrer du på faktorer et sted i systemet, ændrer dynamikken sig i hele systemet. Det er virkelig brugbart at justere flere steder i sit system og gå på opdagelse i, hvad i systemet, der støtter dig, og hvad der ikke gør.

Via selvrefleksion, hvor vi overvejer vores situation, rolle og oplevelser i den konkrete kontekst, der udspiller sig, kan vi – kombineret med vores fortællinger, modellere vores forståelse, tilgang og handlinger, så de efterhånden bedre matcher det, vi ønsker os i livet. 

Når vi arbejder mentaliserende, er vi opmærksomme på både egne og andres følelser, tanker, behov, mål, intentioner etc., som vi forsøger at forstå, forklare og have med at gøre og få nye vinkler på. Især at forstå andres oprigtige intention kan gøre det lettere selv at rumme, forstå og værdsætte andres handlinger – på trods af man ikke er enig – og gøre det lettere at finde passende strategier for en selv.